Høgholt

Høgholt’s geder består af Ejgil, undertegnede (Tessa), vores 2 border collies Sascha på 9 år og Tess på 7 år, 7 gårdkatte og selvfølgelig vores boergeder (pt. 10 modergeder, 9 1-års gimmere, 3 bukke, 4 1-års bukke og 17 kid).

Det startede for ca. 14 år siden, hvor vi boede på en lille nedlagt ejendom uden noget jordtilliggende. En dag læste jeg en artikel i Jyllandsposten om boergeder og syntes, at det lød rigtig spændende, så artiklen blev klippet ud og gemt. I sommeren 1997 købte vi Høgholt, hvor der tidligere havde været en malkebesætning på 28 køer. Det meste af jorden var solgt fra, men vi har godt 5 hektar, hvoraf ca. halvdelen er eng eller lavtliggende. Nu havde vi både stalde og jord, som selvfølgelig skulle bruges. Den gemte artikel blev fundet frem og vi gik i gang med at undersøge markedet for boergeder. Dengang var der ikke mange og priserne ret høje, så vi startede med at købe et par landracegeder og nogle boerkrydsninger. Det var en rimelig måde at starte på og finde ud af, om geder overhovedet var noget for os, for vi kendte ikke spor til gedehold.

Vi kom med i Capra Danica, som var en afsætningsforening, der solgte slagtedyrene til KALU. Kravet var mindst 50 % boer. Januar 1999 købte vi 60 småkid (fra 2 til 14 dage gamle) fra nogle malkebesætninger (fædrene var boerbukke). Vi lærte dem at drikke mælk af tagrender, så det var nemt at fodre. Meningen var, at de skulle afsættes gennem Capra Danica. De bedste ville vi avle videre på. Vi har hele tiden brugt 100 % boerbukke som avlsbukke. Før slagtedyrene blev store nok gik Capra Danica desværre konkurs og vi stod tilbage med 70 slagtedyr.

I 2000 åbnede vi en gårdbutik i det tidligere malkerum, noget måtte vi jo gøre. Det var ikke nemt at få nordjyder til at købe gedekød og pålæg, og da vi ikke ligger et godt sted for en butik, tog vi meget ud på markeder og lign., og udvidede sortimentet med gedeost, gedemælksshampoo, sæbe, cremer og gedeskind. Desværre holdt mit helbred ikke (jeg får højeste førtidspension) og vi lukkede butikken i 2007.

Først i 2003 kom der rigtig gang i avlen af de rene boergeder. Vi købte nogle dejlige store geder fra en ophørsbesætning og de har dannet grundlaget for vores gode dyr, som i løbet af årene har gjort det godt på skuerne. Vi har haft både forædlede og fuldfarvede boere, men da vi skar kraftigt ned på besætningsstørrelsen (fra ml. 40 og 50 moderdyr til 5 i 2007), holdt vi os til de forædlede. Nedskæringen foregik på en god måde, idet vi eksporterede til Norge 2 gange, 1 gang til Færøerne og solgte 6 geder til Aalborg Zoo.

Med så få moderdyr, der slet ikke synede af noget i vores store løsdriftsstalde, syntes jeg, at der var svært at lave det avlsarbejde, som jeg gerne ville. Derfor har vi de sidste par år næsten ikke solgt nogle hundyr, så nu har vi efter lidt oprydning 10 moderdyr og det virker passende. Næste år bliver der ryddet mere ud, da vi har nogle fine gimmere fra sidste år.

Året i år startede på bedste vis. Den 1. januar startede Jana med en mønsterlæmning. Under morgenfodringen kom hun med det flotteste bukkekid, Høgholts Monty på 4,5 kg (sandsynligvis en af vores kommende avlsbukke). 2 min. gammel var han henne og drikke og 5 min. senere kom hans lillesøster (2,8 kg) dumpende og var lige så hurtigt på benene. Det tog 20 min. fra den første ve og til begge kiddene stod og diede. Efter fødslen dypper jeg navlestrengen i jodsprit og moderen får tilbudt lunkent vand med salt og druesukker, det er de helt tossede med og det giver lidt ekstra energi. Dagen efter kom Juki med 2 fine gimmerkid på 3,7 og 3,9 kg. Hende var jeg meget spændt på, for sidste år som førstegangslæmmer fik hun yverbetændelse før læmningen. Hun fik 2 gimmerkid sidste år og lagde sig desværre på den ene. Hun lå i en uge, hvor hun var ved at dø for os. Men heldigvis med hjælp fra vores gode dyrlæge og intensiv pleje kom hun på benene igen. Efter en måned tabte hun den ene mælkekirtel og så gik det fremad. Hun skulle have været vores vinderged sidste år (hendes mor var bedste ged på Landsskuet i 2005), så jeg lovede hende, at hvis hun fik kid i år, skulle jeg nok tage mig af dem, hvis ikke hun selv kunne. Gimmeren (Lilje) fra sidste år blev flasket op, det er både første og sidste gang, at jeg bruger sutteflaske. Tidligere har kiddene altid lært at drikke af en skål, det er nemt og giver ikke hyleri. Men heldigvis klarede hun det hele så flot i år. Kiddene deles pænt om den ene pat og vokser begge godt. Vi havde tidligere en nubisk/boerkryds, som klarede 3 kid på en pat.

Men selvfølgelig går det ikke altid nemt. De 2 næste geder måtte have hjælp. De er begge så store, at kiddene har for god plads og rumsterer rundt. På den første stak der kun et bagben ud, så jeg måtte lige have fat i det andet også før kiddet kunne komme ud. Det var en stor gimmer (4,3 kg). Hendes bror (4,9 kg) stak kun hovedet ud, så der skulle også lidt hjælp til. Næste ged fik et bukkekid på 5,2 kg, han stak også kun hovedet ud, så igen måtte der lidt hjælp til.

De sidste 6 læmninger gik problemfrit og den 14. januar var alle færdige. Alle læmmede mellem kl. 9 og 14, passende tidspunkter. Desværre havde en af førstegangslæmmerne ansats til yverbetændelse (den ene pat var hård og hævet) dagen efter læmningen, så bud efter dyrlægen. Heldigvis fik jeg fat i vores faste, som er en af de bedste. Hun gav bl.a. smertestillende, så kiddene kunne få lov at drikke.

Jeg fik udleveret penicillin til 5 dages behandling, mælkenedsætningshormon, som hun skulle have 2 gange dagligt, hvorefter kiddene blev sat til. Bagefter malkede vi hende ud og hun fik penicillin direkte i patten. Heldigvis kom hun så hurtigt i behandling, at hendes mælk ikke nåede at blive dårlig og kiddene behøvede ikke ekstra mælk ved siden af. 4 dage efter kunne man ikke se, at hendes ene pat havde været 5 gange så stor som den anden.Det blev til 10 gimmerkid og 7 bukkekid, noget under vores normale snit på lidt over 2, men alle er sunde, kønne, store og godt bygget. Flere af bukkekiddene ser meget lovende ud og desværre kan jeg ikke selv bruge dem alle, så nogle må sælges. Et af de mest charmerende kid er en pragtfuld broget gimmer, synd, at der ikke findes en broget farvevariant af boergeder, for hun er utroligt godt bygget. Øremærkerne sætter vi i efter nogle dage. Selve øremærket spritter jeg af og kiddets øre bliver dyppet med klorhexidin. På den måde har vi aldrig haft infektioner.

Både gederne og vi nyder den store løsdriftsstald, de har plads til at bevæge sig og vi kan sidde og snakke med dem alle på en gang (man burde nogle gange være blæksprutte). Det er ret hyggeligt her om vinteren. Vi har læmmebokse, men der har ikke været brug for dem, for gederne holder sig væk fra hende, der læmmer. Når det er overstået, kan det godt være, at de andre lige er henne og hilse på (snuse til) kiddene, hvorefter de lader dem være i fred igen. Kiddene tonser rundt, springer op på alt, hvad de kan og udvikler derved nogle stærke ben. Når de er en uge gamle, får de tilbudt foder inde i kidskjulet og alle er kommet godt i gang.

Nu her, hvor kiddene er 3-4 uger, laver vi ”serviceeftersyn” på gederne. Det vil sige, at yverne bliver tjekket efter, smøres med pattesalve, da huden bliver noget tør på grund af frostvejret og der kan komme småsår, nu, hvor kiddene rigtig går til den. Samtidig får de et skud becoplex, som også er godt for huden.

Læmmeperioden er altid utroligt spændende, for nu kommer resultatet af avlen. Har man brugt den rigtige buk til den rigtige ged? Vi har brugt 3 bukke til de 10 geder, 2 af vores egne og en udefra. På den måde får vi måske nogle bukkekid, som vi selv kan bruge. Nu er jeg begyndt at se på, hvilke kid, vi kan bruge fremover og hvilke, der skal sælges. Det er ikke nemt, når vi vil holde os på 10 moderdyr, så er lettere at udvide og beholde dem, man har lyst til.

Her til morgen var kiddene som sædvanligt fulde af gavtyve streger. Som noget nyt fandt de på at lege tagfat med kattene nede i laden, men desværre havde jeg ikke kameraet med, for det var ret sjovt at se.

Her i det noget sene forår er gederne ved at være noget utålmodige efter at komme ud. Græsset er desværre ikke kommet godt nok i gang her i det nordlige, så de bliver nødt til at vente lidt endnu. Vi venter altid til græsset er mindst 10 cm, hvilket nok er en af grundene til, at vi aldrig har problemer med orm. Sidste år gav vi ikke ormekur og gødningsprøver har vist, at der ingen orm er.

Kiddene er vokset godt. Nogle af bukkekiddene vejede mellem 31 og 33kg som 3 måneder, så det bliver spændende at se, hvad 4 månedersvægten siger. I løbet af de næste dage skal alle kiddene vejes. Det er rimeligt nemt, for vi bruger en grisevægt, som sættes ind i boksen og de fleste går selv ind i vægten, fordi de så nysgerrige.

Da kiddene var ca. 1 ½ måned, havde nogle af dem en dag med dårlig mave. Det sker typisk, fordi de pludselig foræder sig i kraftfoder. De virker ikke dårlige og det varer kun en lille dags tid. I den store løsdriftsboks er der 2 mindre bokse, hvor den ene bliver brugt til kidskjul. I kidskjulet er der 2 foderautomater og kiddene lærer meget hurtigt at spise af dem.

Vi tilbyder dem kraftfoder, når de er ca. en uge gamle og da nipper de bare lidt til det. Når de er 3 måneder og skal tages fra mødrene, er der ingen problemer fodermæssigt, fordi de er så godt i gang. I forbindelse med at kiddene bliver taget fra, vaccinerer vi med Porcilis T-brand.Under tøbruddet blev 2 af 1-årsgimmerne syge med dårlig mave. Den ene havde det rigtig skidt og vi kunne ikke forstå hvorfor. De fik det samme at spise som de andre gimmere og det smittede ikke. Samtidig dryppede det gennem loftet ned i foderkryppen på den side, som ikke blev brugt. Det skyldtes en utæt skotrende, hvorefter vandet sivede gennem en masse halm og ned gennem loftet. Rent tilfældigt opdagede jeg, at de to gimmere drak af det beskidte vand og derfor blev syge. Heldigvis holdt det op med at dryppe, for det var svært at holde tørt og satte vi en balje under, smagte de bare på den. Det var rart at finde en forklaring og de er begge kommet godt over det, selvom den værst medtagne stadig mangler lidt huld.

Da vi købte ejendommen, var stalden indrettet som bindestald til 28 køer.
Langs den ene side er der 5 bokse noget hævet, oprindeligt grisestier, senere brugt som kalvebokse. De kan bruges separate eller sammenhængende, alt efter behov. De var fine til gederne den første vinter, hvor der ikke var så mange.
Ejgil lavede høhække, som vi kunne fodre i fra gangen og der blev lavet hul i forværket, så vandspandene sad udvendigt. Meningen var, at vi skulle kunne fodre det hele udefra.
Den eneste ulempe er, at de skal muges ud med håndkraft.
Senere er boksene blevet brugt til fravænnede kid og ungdyr. Der er plads til ca. 30 afhængig af størrelse.

Om sommeren gik Ejgil i gang med at lave bindestalden om til en stor løsdriftstald. Forværkerne blev lavet i galvvaniserede rør (anskaffet billigt fra hans daværende arbejdsplads) efter en model fra en malkestald, hvor gederne stak hovederne ud uden at kunne skubbe de andre væk. Foderkrybberne blev genbrugt, så vi kan fodre på begge sider. Selve boksen kan deles op. I øjeblikket er den delt i 2 ud over de 2 små bokse. Gederne går i den ene, gimmerne fra sidste år og i år i den anden. Det har fungeret rigtig godt, for det er nemt at fodre og vande, vandkarrene står udenfor og der skal bare åbnes for en hane.Udmugningen foregår med en minilæsser (naboens). Gederne får dækket deres sociale behov og bevæger sig meget rundt.

Det har ikke givet nogle problemer med hensyn til fodring, når de har kid. Alle får nok at spise, blot der er overskud af foderpladser. Den eneste ulempe er, at kiddene kan gå gennem tremmerne de første 3-4 uger. I foderkrybberne er der altid rigeligt hø og halm og kraftfoderet bliver spredt oveni, så gederne bruger noget tid på at spise. Det er sundt for maverne. Vi har haft ca. 40 moderdyr med kid gående der.

Ved siden af ”gedestalden” er der en ”kviestald” med spalter i begge sider. Ejgil har vendt forværkerne på hovedet og sat rør på tværs. Fodring og udmugning foregår på samme måde som i ”gedestalden”. ”Kviestalden” har hovedsageligt været brugt til kastrater og bukke. Vi har kun anvendt den ene side og der er plads til ca. 30-40 dyr afhængig af størrelse.

Nede i laden har vi 2 solide bokse, som kan holde til bukkene. Der kan være 3 voksne i hver.

Det hele er lavet, så det passer til gedernes behov og vores bekvemmelighed. Nogle gange skal fodringen gå hurtigt og med fuld stald (180 dyr) kunne Ejgil klare det hele på 20 min. Det tager noget længere tid for mig. I de største bokse har vi en klovklipperbænk stående, så er der altid noget at sidde på, når vi snakker med gederne.

I de sidste uger har Ejgil været i fuld gang med at klippe lysesiv med buskrydderen nede på engen i håb om, at den meget våde jord tørrer, og græsset får bedre vilkår. Det har været et stort arbejde, men heldigvis overstået. Næste opgave er at renovere hegnet, som sneen nogle steder har været temmelig hård ved. Når det er ordnet, er græsset forhåbentlig kommet så godt i gang, at gederne endelig kan komme ud.

De sidste måneder har vi overvejet fremtiden meget og snakket frem og tilbage om, hvad vi skal, fordi jeg, grundet mit helbred, hele tiden får det mere vanskeligt med at klare pasningen af gederne.

Vi er derfor kommet til den konklusion, at vi desværre bliver nødt til at afvikle hele besætningen. Det er med stort vemod, at vi gør det, da det har været 13 fantastiske år, så det har været en meget svær, men desværre nødvendig beslutning.

Der er nogle af gederne, som jeg meget nødig vil af med, men jeg håber, at de kommer nogle gode steder hen.