|
Da vi var på dyrskue for 7 år siden, faldt vi for de – for os ret
ukendte – boergeder.
Vi fik indrettet stalden til vores 4 første
dyr, der ankom med deres små kid en dejlig sommerdag.
Siden da har vi haft stor glæde af de
tillidsfulde dyr, som nyder tilværelsen i fulde drag:
Bortset fra en kort læmningsperiode i stalden
bruger de tiden på at slikke solskin på ”deres” bakke på marken,
eller de leger på ”gedelegepladsen” – både kiddene og deres
adstadige mødre. Når vi sidder i haven, kan vi høre deres trampen på
legepladsen.
Dyrene er også til stor fornøjelse for vores
børnebørn, som har været med til at lave ”legepladsen” – og lege på
den. Til gengæld får de sjov massage, når kiddene hopper op på deres
ryg og tramper rundt.
|