|
Boerkød
Link til BiDs hjemmeside, som kun omhandler
Boerkød.
Kød fra Boergeder er en fantastisk spise, og
da Boergeden er en specialiseret kødproducent, må kødet heller ikke sammenlignes med kød fra andre racer.
Nedenstående er sakset fra en nyere dansk
rapport om gedekød udarbejdet af:
Danmarks
JordbrugsForskning, Afdeling for Råvarekvalitet
Forskningscenter Foulum, d. 22 maj 2006
Lene Kathrine Duus
Kemisk
sammensætning af gedekød
·
Produktionen af gedekød er en meget lille niche, men der er potentiale for en
udvidelse og skabe et nyt marked med gedekød.
·
Gedekødet har et lavere tørstof- og fedtindhold end lammekød, hvilket skyldes,
atgeder aflejrer mere fedt omkring de indre organer end i musklerne.
·
Gedekød indeholder mindre total fedt end lammekød og men ligner okse-
ogvildsvinekød produceret under samme betingelser.
·
Proteinindholdet i gedekød er på samme niveau som i lamme-, okse- og svinekød.
Aminosyresammensætningen i gedekød stemmer godt overens med anbefalingerne til
en voksen person.
·
Der
er en del variation i fedtsyresammensætningen mellem arter, racer og indenfor de
enkelte muskelgrupper.
·
Gedekød har et større indhold af de polyumættede fedtsyrer (PUFA) i forhold til
lamme- og oksekød, men et lavere indhold end svinekød.
·
Forholdet mellem gedekøds polyumættede fedtsyrer og de mættede fedtsyrer
(PUFA:SFA) er større end i oksekød og lammekød, men mindre end i svinekød.
PUFA:SFA forholdet er mindre hos drøvtyggere end enmavede dyr på grund af, at
vommens mikroorganismer omdanner PUFA til SFA. Endvidere kan vommens
mikroorganismer omdanne PUFA til konjugeret linolsyre (CLA).
·
PUFA:SFA forholdet skal helst ligge mellem 0,4-1, mens forholdet indenfor PUFA
mellem n-6 fedtsyrer og n-3 fedtsyrer (n-6:n-3) helst skal være mellem 3-9. I
gedekødet er forholdet mellem n-6:n-3 fundet i intervallet 4,5 - 9,6 og dermed
tilgodeser gedekød den humane sundhed.
·
(Stearinsyre + oliesyre)/(palmitinsyre) forholdet og summen af de ønskede
fedtsyrer (alle umættede fedtsyrer og stearinsyre) viser, at gedekød har en
gunstigere fedtsyresammensætning end lamme- og oksekød set ud fra et
humanernæringsmæssigt synspunkt.
·
Af
mineraler er der et højere indhold af kalcium, magnesium, kalium, natrium og
mangan i gedekød sammenlignet med kød fra okse og kylling, men gedekød har et
lavere fosforindhold.
·
Gedekød har et højere indhold af thiamin og riboflavin sammenlignet med okse- og
kyllingekød. Til gengæld har gedekød et lavere indhold af vitamin B6 og folat
sammenlignet med okse- og kyllingekød.
Ernærings-
og sundhedsmæssige fordele og ulemper ved gedekød
·
Der
findes ikke umiddelbart forsøg, der undersøger indtagelse af gedekøds effekt på
diverse sygdomme hos mennesker. Effekten af specifikke fedtsyrer er undersøgt i
en række andre dyrearter, og resultaterne vil sandsynligvis også kunne overføres
til mennesker, der indtager de tilsvarende fedtsyrer fra gedekød.
·
Et
højere indhold af n-3 fedtsyrer (n-3 FA) i kosten har vist sig at kunne nedsætte
risikoen for koronar hjertesygdom og pludselig hjertedød og kan sandsynligvis
nedsætte risikoen for blodprop i hjernen.
·
I
en diæt til hjertepatienter er det væsentligt at reducere indtaget af fedt, hvor
gedekød vil være ideelt, da det er meget fedtfattigt. Samtidig har gedekød en
velegnet fedtsyresammensætning, der kan forebygge hjertekarsygdomme og
blodpropper i hjernen. Desuden indeholder gedekød mange næringstoffer, så
indlagte personer kan restituere hurtigere.
·
Konjugeret lionolsyre (CLA) har en positiv effekt på at reducere kræftceller,
fedt og åreforkalkninger hos mus, men resultatet er ikke dokumenteret på
mennesker.
·
CLA
og de enkelt fedtsyrer påvirker kolesterolniveauet forskelligt.
·
Fodringen kan påvirke fedtsyresammensætningen hos geder. En øget mængde græs
øger indholdet af n-3 fedtsyrer og E-vitamin, mens en øget mængde kraftfoder
øger indholdet af n-6 fedtsyrer.
·
Gedekød er mere fedtfattigt end lammekød og dermed mindre mørt. Gedekød har en
mindre kraftig smag end lammekød. Gedekød har en bedre vandbindingsevne og et
lavere tilberedningstab end lammekød.
·
De
sensoriske og teknologiske egenskaber af kød er mere afhængig af gedernes alder
og køn end af genotyperne.
|